Det går skidt for Trump. Nu har et lille ord skabt bange anelser

Verden opfører sig ikke, som den amerikanske præsident, Donald Trump, ønsker det. Og det er rigtigt ærgerligt, hvis man spørger i Det Hvide Hus. Iranerne nægtede at forhandle direkte med USA i weekenden i Oman, på trods af at Trump sagde, at forhandlingerne skulle være direkte og ikke indirekte. »Vi forhandler kun med iranerne direkte«. Mens han sagde det, sad den amerikanske og den iranske delegation adskilt i to rum i Oman og udvekslede noter gennem mellemmænd, uden at det fik den amerikanske præsident til at trække sig fra atomforhandlingerne, der kan afgøre spørgsmålet om krig eller fred i Mellemøsten. Iranerne ville ganske enkelt ikke sidde i samme lokale som amerikanerne i disse, første forhandlinger. I Ukraine går det heller ikke alt for godt. Russerne har foreløbig vist sig at være ret ligeglade med USAs forsøg på at skabe fred. Jo, russerne møder pligtskyldigt op til forhandlinger – ikke med Ukraine, men med USA. Men kort efter forhandlingsrunderne rammes ukrainerne af brutale angreb fra russisk side. Senest i byen Sumy, hvor to russiske missiler i weekenden dræbte knap 40 personer og sårede hundrede andre. Ord tæller Et angreb, som mange kyndige iagttagere betegner som et overlagt mord på civilbefolkningen, men som Trump betegnede som en »fejltagelse«. Hvordan kunne det være en fejltagelse? To præcisionsmissiler, der begge rammer et civilt område ud fra den samme taktiske opskrift. Det første slår ned på et sted, hvor mange civile er samlet. Det næste slår ned i så god tid efter, at redningsfolk når at ankomme til stedet for at hjælpe de sårede. Og så er antallet af ofre fordoblet. Fejltagelse? Nu kan man undskylde Trump med, at han bestemt understregede det »forfærdelige« og det »skrækkelige« i angrebet, men at det var sket ved en »fejltagelse«. Det lille ord kunne i andre sammenhænge blive anset for at være en bagatel, men er blevet fortolket i en helt anden retning. Man kan med de positive briller på se det sidste som et forsøg på at redde de diplomatiske forhandlinger ved at acceptere Moskvas udlægning af det blodige angreb. Trumps broderskab Men så let tager ukrainerne og i øvrigt mange af de europæiske allierede ikke på, at Trump køber Ruslands forklaring uden videre. For kritikerne mener, at der helt klart er et mønster i Trumps forsøg på at undskylde russernes angreb i Ukraine. Hans forsøg på at tækkes Putin går langt tilbage i tiden og stammer fra hans første præsidentperiode, hvor der ingen ende var på Trumps og den russiske præsident, Vladimir Putins venskab. Trump stolede ifølge sig selv mere på Putin end på sine egne efterretningstjenester, som han sagde under det første topmøde med Putin i Helsinki i 2018. Siden har han holdt kritikken af Rusland tilbage og kun i meget få tilfælde skærpet tonen over for Putin. Det har primært været Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, der har været målet for Trumps vrede. Har Putin noget på Trump? Der ligger i Trumps forsøg på at tækkes Rusland givetvis mange årsager. Forklaringerne går helt fra de værste konspirationsteorier (Putin har noget på Trump) til det, at Trump har en beundring for stærke statsledere, som han spejler sig selv i. Faktisk er det også sådan, at Trump forsøger at distancere sig fra de konflikter, Putin forårsager i Europa, fordi USAs største kamp er rettet mod en helt anden fjende – Kina. Denne forklaring understøttes den ene gang efter den anden af Trump selv, der mener, at europæerne skal tage ansvar for de konflikter, der er i Europa og dermed klare Putin alene. USA vil ikke i samme grad som under Den Kolde Krig være Europas eneste sikkerhedspolitiske garanti og være den supermagt, der alene holder Rusland i skak strategisk set. Tatiana Stanovaya fra tænketanken Carnegie Endowment siger, at forholdet mellem Putin og Trump er alarmerende, fordi de forhandlinger, de to personer har haft om Ukraine, helt tydeligt er endt i en blindgyde, hvor Moskva har vundet adskillige fordele. Det har ifølge hende været en samtale, som Putin opfattede som en forhandling mellem to »ligeværdige partnere« og ikke en forhandling om fred i Ukraine med en hård amerikansk præsident i den offensive position. »Det lykkedes ovenikøbet Putin at dreje samtalen ind på vidtgående åbninger for handel. Endda om muligheden for at de amerikanske og russiske ishockeyhold skulle møde hinanden,« som Stanovaya skrev i Public Broadcasting Service PBS. Så Trumps brug af ordet »fejltagelse« er ikke blevet bagatelliseret. Tværtimod har det sendt rystelser igennem Ukraine og en del af EU. For det viser, hvor langt Trump er fra at presse Putin til det yderste for at få freden gennemført i Ukraine. Og dermed står det vigtigste klart: Freden er på ingen måde lige om hjørnet. Kristian Mouritzen er Berlingskes internationale analytiker https://www.berlingske.dk/internationalt/det-gaar-skidt-for-trump-nu-har-et-lille-ord-skabt-bange-anelser